теплоизоляция из вспененного каучука к-flex st цена
Главное меню:
Интересное
теплоизоляция из вспененного каучука к-flex st цена, Antarktis - Wikipedia, den frie encyklopædi, Antarktis - Læs om geografi, geologi og historie - Lex, 15 interessante fakta om Antarktis | HX Hurtigruten Expeditions DK, Antarktis: En omfattende guide til det sydlige polarområde, Antarktis - Indbyggertal, Antarktis: En omfattende guide til det sydligste kontinent, 29 fakta om Antarktis.
Det antarktiske område er for isoleret, og de isfrie områder for små og spredte til at kunne fungere som eksistensgrundlag for mennesker. Sagn fortæller, at polynesiere tidligt har besøgt Antarktis, men der er ikke fundet spor heraf. Derimod har mennesket i nyere tid kunnet udnytte det rige dyreliv i de antarktiske have. Fra slutningen af 1770'erne begyndte den kommercielle fangst af pelssæler og søelefanter, først på Falklandsøerne og South Georgia, men efterhånden førte fangsten til opdagelsen af de mange øer og til sidst kontinentet. Det var især fangere med erfaring fra Nordatlanten, bl.a. nordmænd, skotter og New England-amerikanere, som forlængede deres fangstsæson ved at udnytte den antarktiske sommer i det nordlige vinterhalvår. Jagten på sæler var omfattende; mere end 1 mio. dyr blev dræbt på South Georgia fra 1820-22; i begyndelsen var jagtens formål at sikre sig såvel sælens pels som spækket — i mere end 100 år var tran udvundet fra spæk hovedkilde til belysning i Europa og Nordamerika. Senere, da mineralsk olie begyndte at overtage denne rolle, blev hvalolie først og fremmest brugt til margarinefremstilling, og tran blev overflødigt.Efterhånden som spæk fik større betydning, gik jagten i højere grad mod de større dyr, søelefanter og hvaler. Den ukontrollerede nedslagtning af pelssælen medførte, at arten næsten var udryddet omkring 1830. I 2012 skønnes bestanden at være på 4,5-6-3 mio.Hvalfangst. Egentlig moderne hvalfangst med brug af "varme", dvs. eksplosive harpuner, harpunkanoner og motorbåde, blev introduceret i Antarktis i 1904, da en norskdrevet argentinsk hvalstation blev etableret på South Georgia. Ved 1. Verdenskrigs begyndelse virkede 6 hvalstationer, 21 flydende fabrikker og 62 fangstbåde, og der blev fanget omkring 10.000 hvaler årligt. Mange samfund, heriblandt en række norske byer, blev efterhånden helt afhængige af hvalfangsten. Det store norske engagement i Antarktis ses bl.a. af de mange stednavne i området med norsk oprindelse.Højdepunktet i hvalfangsten blev nået i 1930-31. Der blev dette år alene nedlagt over 45.000 dyr nogenlunde ligeligt fordelt mellem blåhvaler og finhvaler. Den store fangst var blevet muliggjort med introduktionen af de store fabriksskibe, hvalkogere, i 1925-26. Disse blev indført for at begrænse antallet af landstationer. Indtil da havde man bugseret de fangne hvaler til hvalstationer på land (fx Grytviken på South Georgia) eller fabriksskibe, der lå i læ ved kysten. Her blev hvalerne parteret og trannet kogt af.Bortset fra næsten stilstand under 2. Verdenskrig lå fangsttallet årligt på omkring 30.000 dyr fra midten af 1920'erne til slutningen af 1960'erne. Blåhvaler udgjorde i begyndelsen hovedparten af fangsterne, men bestanden af bardehvaler blev ret hurtigt decimeret, og fangst på denne art ophørte helt i begyndelsen af 1960'erne; bestanden er i begyndelsen af 2000-tallet skønsmæssigt 10.000-25.000. Dernæst var det finhvalerne, som var hovedbyttet, men i begyndelsen af 1960'erne var også denne bestand så stærkt reduceret, at mindre hvalarter, sejhval, kaskelot mfl., blev jaget i stedet. I denne periode nedtrappede nordmændene deres aktiviteter, og fra 1967 fangede kun Japan og Sovjetunionen hvaler ved Antarktis.Fra 1985 har alle hvalfangstnationer undtagen Norge tilsluttet sig et internationalt moratorium for hvalfangst. Undtaget fra dette frivillige forbud har været fangst af enkelte hvaler til videnskabelige formål.Fiskeri. I slutningen af 1960'erne indledte det daværende Sovjetunionen et kommercielt fiskeri omkring Antarktis med fangster på ca. 300.000 t årligt, først og fremmest antarktiske arter af torsk, sild og blåhvilling. Siden er bl.a. Japan, Australien og New Zealand gået ind i dette fiskeri. Endvidere deltager flere nationer i fiskeri på den enorme resurse af krill. I 2016 blev det besluttet at frede et stort havområde, så kommercielt fiskeri ikke er tilladt her., Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt., Antarktis, Sydpolarlandet, den tredjemindste verdensdel; ca. 14,2 mio. km2. Antarktis ligger nogenlunde cirkulært omkring Sydpolen og strækker sig ud til polarcirklen..
15 interessante fakta om Antarktis 1. De tørre dale i Antarktis er de tørreste steder på Jorden. Med så lav luftfugtighed og fugt på dette område af kontinentet, kan sne og is slet ikke samle sig, og derfor danner dalene kun en stor støvet overflade. 2. Antarktis er i gennemsnit det mest vindblæste sted på Jorden., Antarktis er en kontinentomfattende isørken beliggende på den sydlige polarkappe. Det er det koldeste, tørreste og vindieste sted på jorden og er hjemsted for en unik og skrøbelig økosystem., Antarktis, det sydligste kontinent på Jorden, står som et gådefuldt, frossent rige indhyllet i myter og mystik. Ofte omtalt som det “Hvide Kontinent”, det er et sted med ekstreme kontraster, hvor kolde temperaturer og isdækkede landskaber skaber en skarp og betagende smuk vildmark., Antarktis ligger ved den sydlige ende af Jorden og strækker sig over en areal på omkring 14 millioner kvadratkilometer. Det er omgivet af Det Sydlige Ocean og grænser op til forskellige havområder som Det Sydlige Ishav og Weddellhavet., Antarktis is indeholder 70 til 80 procent af verdens ferskvand. Mere end 140 subglaciale søer med flydende vand er blevet opdaget på Antarktis territorium. Det er den eneste kontinent ikke opdelt i tidszoner. Der har ikke været nedbør i den antarktiske tørre McMurdo-ørken i mere end to millioner år. Det er det tørreste sted på planeten., Antarktis er et nøgleområde for at studere klimaforandringer. Forskere overvåger isdækkets og gletsjernes tilstand for at forstå, hvordan de påvirkes af stigende temperaturer og ændringer i havniveauet..